Denne kontrakt er gældende fra 1. august 2016 og gælder for alle aftaler indgået med mig, Tina Landeværn, herefter refereret til som ”Fotografen(s)” og kunden (angivet ved navn herunder), herefter regeret til som “kunden(s)”.
Denne kontrakt forpligter kunden til at give fotografen besked om væsentlige ændringer i dagens program i rimelig tid inden brylluppet, dvs. starttidspunkter, adresser, og lign. Fotografen kan ikke, ved manglende informering, holdes til ansvar for evt. forsinkelser eller udeblivelser.
Fotografen forbeholder sig ret til at afbryde samarbejdet med kunden øjeblikkeligt, hvis fotografen oplever utilbørlig, truende eller fjendtlig opførsel fra personer ved brylluppet, eller i tilfælde hvor fotografens helbred er i fare.
Fotografen er ikke ansvarlig for manglende dækning af dele af brylluppet, i tilfælde af begivenheder der er uden for fotografens kontrol (force majeur). Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, forkerte angivelser af adresser, forsinkelser forvoldt af parret eller parrets gæster, vejret, restriktioner på lokationer, trafikale forhold, afspærringer, uheld og tyveri. Fotografen kan ikke gøres ansvarlig for baggrunde og lysforhold der forringer kvaliteten af det bestilte arbejde eller umuliggør opgaven. Fotografen kan ikke stilles til ansvar for ikke at have fotograferet dele af brylluppet, herunder enkeltpersoner eller genstande.
Det er, medmindre andet er tydeligt skriftligt aftalt, parrets ansvar at indsamle tilladelser til at fotografere på de ønskede steder hvis sådanne kræves. Bemærk at mange offentlige bygninger, fx banegårde, metrostationer, indkøbscentre og lign. har forbud mod fotografering, medmindre der er fremsendt en skriftlig tilladelse.
Alle billeder taget af fotografen er beskyttet af ophavsretsloven. Det betyder at fotografen har alle rettighederne til billederne og de må ikke kopieres, printes, ændres eller videresælges uden fotografens skriftlige tilladelse. Modtager parret en USB disk med billeder, eller via digital download link, giver det begrænset brugsret over billederne, hvilket betyder at parret frit må printe billederne, og dele de redigerede billeder på sociale netværks sider og deres egen hjemmeside, blogs osv. Det er ikke tilladt at videresælge eller benytte redigerede billeder i kommercielle sammenhænge uden skriftlig tilladelse fra fotografen. Det er ikke tilladt at ændre på de redigerede billeder uden fotografens tilladelse, og fotografens navn må ikke optræde i sammenhæng med de uredigerede billeder.
Fotografen forbeholder sig ret til at bruge udvalgte billeder på sin egen hjemmeside, med mindre andet er skriftligt aftalt.
I tilfælde af at fotografen ikke kan møde op og fuldføre opgaven som aftalt i denne kontrakt pga. en skade, sygdom, en ulykke eller lign. som er uden for fotografens kontrol, vil fotografen gøre alt i fotografens magt for at finde en afløser. Skulle det ske, at en afløser ikke kan findes, vil der ikke kunne kræves erstatning, men et evt. depositum vil selvfølgelig blive tilbagebetalt.
I det tilfælde at alle de digitale filer går tabt, bliver stjålet eller ødelagt, af årsager uden for fotografens kontrol, inklusiv, men ikke begrænset til harddiskfejl, kamerafejl og lign. vil hele beløbet blive tilbagebetalt. I tilfælde af at en del af billederne går tabt, vil der blive udregnet et procentvist tab, og denne andel vil i disse tilfælde blive trukket fra den oprindelige pris (eks.: tager jeg 2000 billeder på dagen, men mister derefter 500 af dem, vil kunden blive opkrævet 75% af det fulde beløb). Der vil ikke yderligere blive udbetalt nogen form for erstatning.
Hvis de digitale filer går tabt efter levering af det bestilte produkt til kunden, vil det fulde beløb blive opkrævet og der vil ikke blive udbetalt erstatning.
Det er ikke påtvunget Fotografen at udlevere alle billeder skudt på dagen, hvilke billeder der udleveres til kunden er fotografens egen beslutning.
Redigeringen af billederne og det overordnede look vil i sidste ende altid være fotografens beslutning. Fotografen vil lytte til forslag og ideer fra kunden, men i sidste ende vil det være fotografens beslutning.
Ved booking udfylder kunden nedenstående formular og har, ved afsendelsen af denne, accepteret fotografens kontrakt og vilkår.
Der betales forud før levering af billederne.
I tilfælde af at kunden aflyser med fotografen, vil 50% af det samlede beløb blive opkrævet og sker aflysningen under 2 måneder før brylluppet opkræves det fulde beløb.
Udfyld venligst formularen herunder, alle felter markeret med en * er obligatoriske.